02/07/2024 0 Kommentarer
Kunstprojekt på Præsteengen
Kunstprojekt på Præsteengen
# Præsteengen
Kunstprojekt på Præsteengen
Havdrup Kirke har søgt Statens Kunstfond og modtaget 50.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til støtte af kunstprojekt på præstegårdsjorden nedenfor præstegårdshaven, kaldet "Præsteengen".
Kunstprojektet bliver til i samarbejde med Karin Lorentzen, som er uddannet billedhugger fra kunstakademiet i 2002. Med stor passion for bæredygtighed ønsker hun at skabe værker, der øger biodiversitet og skaber gode rum for mennesker. Hun vil engagere mennesker på land og i by og åbne op for et større engagement i vores omgivelser.
Karin Lorentzen arbejder på den måde, at hun giver form til de ønsker, savn og behov, som menighed, menighedsråd og præster i Havdrup måtte have. Det kunne være et ønske om en frugtlund som liturgisk område, at alt der plantes skal være spiseligt, så der er noget at spise og dele ud af i de fleste af årets måneder, et overdækket rum, der giver mulighed for at undervise konfirmander udenfor hele året osv.
Karin Lorentzen har lavet flere projekter, hvor hun søger former og forbundethed mellem menneske og natur, bla. i Botanisk Have i Århus. Her lavede hun gipsaftryk af planter, hvor hun brugte gipsen til at "kigge med" og åbne for en ny måde at se og opleve planter på. På Hvidovre Strand har hun lavet en bølget betonkant at sidde på med inspiration fra bølgemønstret i et overskåret hvidkålshovede.
Onsdag den 24. maj holder Havdrup Kirke en lille event nederst på kirkegården, hvor kunstneren kommer og fortæller om sine projektidéer. Menighedsrådet inviterer interesserede til at komme og lytte med og tænke med og byder på lidt at spise og drikke undervejs.
Kommentarer