Havdrup Kirke rejser hverken skov eller tilsætter kirkens tag eller jord med solceller. Havdrup Kirke vil være grøn på sin egen måde.

Levende kulturminde

Havdrup Kirke er så heldig at have et samlet præstegårdsanlæg, som udgøres af kirke & kirkegård, præstegård & præstegårdshave og kirkens jord i Gl. Havdrup landsby. Det vil præst og menighedsråd gerne bevare og udvikle som et levende kulturminde, meget gerne inden for en "grøn" dagsorden.

For at formidle denne lokale herlighed gik præst Kristine fordybelsesvandring en onsdag i september med en interesseret flok på hele området.

Kirkens jord var præstens løn

Undervejs fortalte hun om præstegården, haven og kirkens jord. Hvordan det hele har udviklet sig. Om dengang gården med tilliggende udgjorde en del af præstens løn, om den gamle præstegårdshave med stor plæne, randbeplantning og platan i midten. Om hendes egne "paradis-visioner" med den levende natur omkring kirken, da hun blev ansat for 14 år siden.

Kirkens jord som naturparadis

Haven har nu en meget større mangfoldighed i planter og haverum, forsøg med hügel, fuglekrat og regnvandsbed, og præsteengen er jord, der har været forpagtet ud til landbrug, men som nu er taget tilbage til kirken og beplantet med bærbuske.

I dag kan Præsteengen bruges som rekreativt område af folk i Havdrup - og til konfirmandundervisning og mere endnu ... Præstegårdshaven bruges allerede som refleksions- og sanserum til skovbadning og små hverdagsretræter.

Den smukke georgine og den afpillede rose

”Det handler om at give sig i kast med sine drømme. Om at slippe kontrollen og se, hvad naturen bringer”, siger Kristine. ”Lær af naturen, når den får lov til blot at være. Se, her står en georgine i smuk blomstring, og her er en afpillet rose. Jeg lader begge ting stå og ser, hvad det udvikler sig til. - Og er det ikke sådan, at den ene dag kan man identificere sig med den blomstrende georgine, den næste dag med den afpillede rose?”

Præsten udvikler sig også

”Jeg skal virkelig arbejde med mit natursyn. Nu har vi sprøjtefri have, og sygdomme i planter får lov at være der. Jeg vil ikke være alt for emsig med at skære og fjerne, men se: Hvad sker der så? 

Vi skal jo ikke leve af jorden, så vi eksperimenterer og undersøger og sanser. Fx er der her en syren, der er gået ud, men i stedet for at fjerne den, får jeg øje på det udgåede træs grønne lav på grenene. Det er smukt. Og så sætter jeg måske en klatreplante op ad træet senere. 

Og misplerne her på præsteengen. Se, de vokser skævt. Men det kan der ligge en særlig identifikation og skønhed i. Mange af os vokser jo også lidt skævt, ikke?”

Regnbue over kirken

Turen slutter ved kirken, hvor en dobbelt regnbue synes at understrege stedets skønhed og på forunderlig vis ser ud til at bygge bro over både nye og gamle projekter.