Selvom sommeren nu går på hæld, solen former skygger og der er blevet langt mellem fuglesang og myggestik, så er der stadig mange spændende ting at opleve i den altid foranderlige natur.

Vi trækker i den varme trøje og snører vandrestøvlerne, kaster rygsækken over skulderen og drager afsted ud og oplever det hele på et par efterårsture i henholdsvis oktober og november.

1

Fredag den 4. oktober vandrer vi i Hesede Skov.

Vi mødes på p-pladsen ved Villa Galina kl. 9:00.

2

Tirsdag den 5. november går turen til Boserup Skov.

Mødepunkt ved Glasgalleriet (gasværket) på Roskilde Havn kl. 9:00.

 

Der er ingen tilmelding til disse 2 ture. Mød blot op med rygsæk, egnet påklædning og fodtøj alt efter vejret (klæd dig på som et løg), fyldte drikkedunke, madpakke, en stor plasticpose/sæk til at sidde og ligge på. Evt. kaffe/te, frugt, snacks og lidt penge såfremt en kiosk, café mv. skulle friste undervejs.

 

Begge ture er på mellem 12-15 km., og dele af ruterne vil foregå i tavshed.

Vi stræber efter, at sluttidspunktet bliver mellem klokken 15-16, men kan ikke garantere noget.

Henvendelse kan ske til William Larsen på mail: william.mors@live.dk

Vi glæder os til at mødes.

 

Venlige hilsner

Havdrup kirkes pilgrimsgruppe