Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Havdrup Kirke
We create relations

Stilheds-retræte for sognet

Stilhedsretræte på Refugium Smidstrup Strand i Gilleleje i weekenden  19. – 21. februar 2021

Som noget nyt tilbyder præsterne i Havdrup kirke nu stilhedsretræte. Den første af slagsen bliver på Refugium Smidstrup Strand i Gilleleje i weekenden 19. - 21. februar 2021. Præsterne Bente Lybecker og Kristine Stricker Hestbech fungerer som retræteledere. Bente har mange års erfaring med stilleretræter og Kristine er pilgrimspræst.

Hvad er en retræte?

Retræte betyder at trække sig tilbage. Fra arbejdet, hverdagen og pligterne, for at give sit sind ro og stilhed og sin ånd tid til fordybelse i troen. Dette er en stilleretræte, dvs. en retræte, hvor vi ikke taler med hinanden undervejs. Dagene veksler mellem bibelmeditationer, vandreture, andagter i kirken og egen tid. Der er mulighed for en samtale med én af retrætelederne undervejs. Man bor på enkeltværelser med toilet og bad, og vi får serveret dejlig mad fra restaurant Gilleleje Havn. Refugiet ligger direkte ned til Kattegat på den nordsjællandske kyst.

Praktiske oplysninger

Ankomst: fredag den 19. februar kl. 9.00

Afrejse: søndag den 21. februar ca. kl 13.00

Pris:                   

2.430,- kr. for alle som er tilknyttet Havdrup kirke

3.430,- kr. for alle andre

OBS: Max 10 deltagere efter først-til-mølle-princippet. Vi prøver at lukke betalingsmuligheden, når vi har nået præcis 10 tilmeldte, men du kan risikere, at der er overbooket, selvom du har betalt. Så tilbagefører vi selvfølgelig pengene med det samme.

Tilmelding og betaling senest 24. december 2020 HER