Brætspilscafé

Paule Riviére er frivillig i sognehuset i Havdrup. Hun holder brætspilscafé én mandag hver måned fra januar til juni. Fra kl. 13. 

Sognehuset har tre strategiske brætspil: Ticket to Ride, Sequence og Alhambra, men man er selvfølgelig også velkommen til at tage egne brætspil med.

”Strategiske Brætspil foregår i et roligt tempo, man er sammen med andre og så er det en god måde at holde hjernen i gang på”, siger Paule, som glæder sig til at se, om det er noget for havdrupperne.

Vi lægger også store puslespil.

Caféen er åben for alle, der har lyst til at prøve brætspillets magi eller møde nye folk at spille med. Sognehuset byder på kaffe og te undervejs. Ingen tilmelding, bare mød op!

   Brætspilscafé