Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Havdrup Kirke
We create relations

Sognepræst Helle Viuf

NB: Sognepræst Helle Viuf er sygemeldt!

 

 

Vielse og velsignelse 

Jeg vier med glæde samkønnede par. Og jeg gør det også gerne i det fri eller andet sted uden for kirken. Jeg har gennem mange år arbejdet med "at være kirke uden for kirkerummet" og jeg bistår Jer gerne med vejledning til "at sætte rummet", så det det bevarer højtideligheden.

Hvad er en velsignelse?

Hvis I i forvejen er gift, måske på rådhuset, eller vil markere fx Jeres sølvbryllup, kan I få en kirkelig markering af Jeres løfte.

Samtaler - husbesøg - sygebesøg

Jeg står gerne til rådighed for samtaler og en hyggelig snak i sognehuset og jeg kommer også gerne på husbesøg og sygebesøg. Fortæl mig det gerne, hvis I kender nogen, der er syge eller meget alene og som kunne have glæde af et besøg.  

Børn og unge - samtaler - sorggruppe - kontakt
Jeg har mange års erfaring i samtaler med børn og unge, der har mistet pårørende, lidt tab af anden slags (sygdom, skilsmisse, flytning, m.m.) eller af anden grund er kede af det, så kontakt mig gerne, hvis I kan have brug for hjælp eller støtte. 
Også hvis I ønsker, at vi opretter en (sjæle-)sorggruppe for børn eller unge.  
Børn og unge kan også selv kontakte mig, fx. skrive på sms 61660824, når I føler, at noget er svært og I måske synes, at I ikke lige kan tale med de voksne, der er omkring jer, om det.

Jeg har selvfølgelig fuld tavshedspligt.

 

 

Master i sjælesorg

Helle Viuf har netop afsluttet et masterstudie i sjælesorg ved Københavns Universitet. KD interviewede hende, mens hun var ved at færdiggøre masterstudiet, om hvordan man håndterer den sorg, som opstår, når der er krise i forholdet mellem voksne børn og deres forældre.

Læs artiklen her