Troen kan hverken ses, høres, røres ved eller vejes. Den er ligesom kærligheden. Fuldkommen usynlig. Derfor må vi - ligesom med kærligheden - give den krop:
  • Hver søndag hvor vi fejrer gudstjeneste sammen i kirken.
  • Og når foråret og sommeren kommer, putter vi bønnerne i skoene og kirken i rygsækken og begiver os ud på pilgrimsvandringer, både i ind- og udland.
Når livet laver knuder, og sjælen er bundfrossen, er det vigtigt at kunne varme hinanden med fælles erfaringer om sorgen og ensomheden og den svære livsvandring, når vejen frem er ukendt.
  • Derfor har vi også sorggrupper, hvor du kan komme - ikke blot med sorgen efter et dødsfald - men med alle de sten, som du er snublet over ...